Pressemeddelelser 28 august 2023

ÅRSREGNSKAB 2022/23 - OMSÆTNINGSREKORD HOS TSCHERNING.

Omsætningsrekord igen: Tscherning kommer stærkt igennem seneste regnskabsår

Tscherning Gruppen kan endnu engang præsentere et flot årsregnskab, hvor selskabet har sat rekord på både omsætning og årets resultat.



STÆRKE SØSTERSELSKABER SKABER REKORDOMSÆTNING
Tscherning bestyrelser har netop inden sommerferien godkendt de seneste årsrapporter for det forskudte regnskabsår fra maj 2022 til april 2023, og virksomheden sætter endnu engang rekorder med det mest succesfulde resultat i firmaets historie. Nettoomsætningen for Tscherning Gruppen er steget med hele 26,4%, fra 666,1 til 841,9 millioner kroner, og Gruppens resultat før skat lander på 38,4 millioner kroner, hvilket er en bemærkelsesværdig vækst på knap 70% i forhold til sidste regnskab.

Hovedselskabet i gruppen, Tscherning A/S, har spillet en afgørende rolle for det flotte resultat med en solid omsætningsstigning på 21,7%, fra 490,0 til 596,6 millioner kroner samt et resultat før skat på 22,3 millioner kroner. Men også søsterselskabet Gravmand A/S har medvirket til at skabe Gruppens flotte resultat. Den lille entreprenørvirksomhed i Birkerød har på bare et år formået at vende et underskud til et positivt resultat før skat på hele 12,7 millioner kroner.

STORT FOKUS PÅ ANLÆGSPROJEKTER
”Tscherning Gruppens fortsatte succes er et tydeligt bevis på, at vi har de rette kompetencer, både ledelsesmæssigt og på medarbejderniveau,” fortæller adm. direktør Søren Tscherning og slår fast, at både han og bestyrelserne er yderst tilfredse med resultatet.

”Den positive udvikling understreger vores position som en markant spiller i branchen. Vi har blandt andet vækstet kraftigt i vores anlægsafdeling, hvor vi i det forgangne år har vundet en række betydningsfulde sager. Så hvor Tscherning historisk set har haft fokus på nedrivning, så er vi i dag også en betydelig spiller på markedet for anlægsprojekter.”

EN BÆREDYGTIG KONKURRENCEFORDEL
Det er i dag et vilkår i hele byggebranchen, at der er stor fokus på cirkulær økonomi, og at bygherre ofte prioriterer samarbejdspartnere, som står inde for og har erfaring med at arbejde bæredygtig.

”Vi skal løbende tilpasse os markedets skiftende behov, så vi går gerne all-in på den cirkulære økonomi, når vi har muligheden for det,” fortæller Søren Tscherning. ”Det har vi blandt andet i vores eget ombygningsprojekt i Hedehusene, hvor vi genanvender alt fra loftspaneler, tegl, stålprofiler, genbrugstræ og beton. Derved høster vi god erfaring og er på forkant med udviklingen.”

TSCHERNING STÅR SOLIDT TIL FREMTIDENS OPGAVER
Faktorer som kommunernes anlægsloft og den fortsatte konflikt i Ukraine er dog med til at skabe usikkerhed i branchen, samtidig med at der er stigende krav til digitalisering, certificeringer og bæredygtighed. På trods af dette bevarer Søren Tscherning en optimistisk tilgang til fremtiden.

”Vi forventer, at vores positive udvikling fortsætter, mens vi naturligvis holder øje med både markedsforholdene, rente og inflation samt de høje materialepriser. Samtidig har vi allerede mange interessante projekter i ordrebogen, og vi skal blandt andet være med til at nedlægge de mange minkfarme rundt omkring i Danmark. Så Tscherning Gruppen står stadig solidt – både hvad angår den finansielle styrke, kundegrundlaget og ordrebogen,” slutter Søren Tscherning.



LINKS & DOWNLOADS:

> Tscherning Gruppen - Årsrapport 2022/2023

> G. Tscherning A/S - Årsrapport 2022/2023

> Pressemeddelelse som PDF

BILLEDER:

> Tscherning Årsregnskab

> Genanvendte mursten i ombygning

> Søren Tscherning

For yderligere oplysninger, kontakt venligst adm. direktør, Søren Tscherning på tlf. 2070 1060 eller på mail søren@tscherning.dk.

For billeder og pressemateriale, skriv til birgitte@tscherning.dk.

Genanvendte materialer fra Tschernings ombygning af hovedkontoret i Hedehusene.

Det sker hos Tscherning

seneste nyheder

29 februar 2024

Tscherning sponsorerer spritnyt kvinde elite-cykelhold

13 februar 2024

Bæredygtig udvikling med Danmarks Indsamlingen

05 februar 2024

Tscherning ansætter erfaren nedrivningsdirektør

02 februar 2024

Genbrug - fra vision til virkelighed

21 juli 2022

Fra tanke til handling - genbrug af huldæk

22 juni 2022

Tscherning åbner i Jylland

14 juni 2022

Tscherning på forsiden af Børsen Byggeri

20 maj 2022

BEE ENGAGED!

18 marts 2022

3 x 10 år hos Tscherning

23 februar 2022

I dag er vi ualmindeligt stolte - og med god grund

15 august 2022

Invitation til jubilæumsfest

28 august 2022

Skal der være fest…

30 august 2022

Nedrivningsdirektør hos Tscherning fylder 50 år

27 september 2022

Fra indsat til ansat: På skolebænken i fængslet

07 december 2022

Tscherning og Raundahl & Moesby i fuld gang på Risskov Brynet

12 januar 2023

Over 50 års anciennitet: Et stort farvel til to seje Tscherning-herrer

19 januar 2023

Udgravning af dampkamre med logistisk planlægning i fokus

20 april 2023

Ny markedschef hos Tscherning

24 maj 2023

Ombygning med fokus på genanvendelse

04 august 2023

Søren Tscherning fylder 60 år

15 august 2023

Bæredygtig byudvikling i Lisbjerg

04 september 2023

Mere i nedrivning end blot at smadre ting

11 september 2023

Studerende fik central rolle i anlægsopgave

20 november 2023

Temaprisen ved Årets Ejerleder 2023

15 januar 2024

En del af holdet

22 januar 2024

Funktionel førstehjælpscontainer

22 marts 2024

Tscherning er indstillet til Renoverprisen 2024

08 april 2024

Køge Nord: Innovative løsninger udvikler ny bydel

11 april 2024

ASBEST: Sikkerheden er førsteprioritet

16 april 2024

Tscherninghuset on-line

18 april 2024

Indvielse af Tscherninghuset

19 april 2024

ÅRETS RENOVERPRIS: TSCHERNINGHUSET ER VIDERE

11 august 2022

Historisk stærkt regnskab for Tscherning

11 oktober 2022

Ny økonomidirektør hos Tscherning

28 august 2023

Årsregnskab 2022-2023: Omsætningsrekord igen

se alle