I marts måned tiltrådte Henrik Burkal i en nyoprettet stilling som Tschernings nye markedschef for anlæg, nedrivning og betonarbejder.
Den nye markedschef skal styrke Tschernings ambitioner om at forøge kendskabet til virksomhedens mange kompetencer og vil samtidig arbejde for at sikre, at firmaet fortsætter med at være en ledende aktør i branchen.
Henrik Burkal har mange års erfaring fra bygge- og anlægsbranchen fra sine tidligere ansættelser hos bl.a. NCC og MT Højgaard, hvor han har haft ansvaret for kunder, markedet, samt for opbygning af nye kunderelationer. Med sin store erfaring i bagagen vil den nye markedschef arbejde på at styrke firmaets brand og synlighed på markedet nu og i fremtiden. Henrik skal samtidig sikre, at firmaets miljøvenlige løsninger og bæredygtige praksis kommer til udtryk.
”Jeg er rigtig glad for min rolle hos Tscherning, og jeg glæder mig til at bidrage med viden om både nedrivning, anlæg og forsyning, infrastruktur og egenproduktion af beton og råhuse. Hos Tscherning vil vi gerne endnu tættere på vores kunder og være med til at rådgive allerede tidligt i projekterne. Vi kan bidrage med stor viden og ekspertise om bæredygtige byggeprojekter samt være med fra hele opstarten af byggeentreprisen og frem til det færdige råhus – uanset om det er byggepladsservice, nedrivning, renovering eller store beton- og anlægsarbejder.” fortæller Henrik Burkal.
Tscherning har længe været kendt for sin ekspertise inden for anlægs- og nedrivningsbranchen og har allerede taget store skridt til at integrere bæredygtighed i sine projekter. Med ansættelsen af Henrik Burkal som markedschef vil firmaet fortsætte med at styrke sin position som en bæredygtig aktør i branchen og samtidig fortsætte med at levere innovative løsninger til sine kunder.
Kontakt
Henrik Burkal | Tlf: 5072 2022 | Mail: hbur@tscherning.dk