Generelt 15 januar 2024

En del af holdet

Som praktikant er du en del af holdet

I august måned 2023 tiltrådte praktikant og ingeniørstuderende Kristian Petersen anlægsafdelingen i entreprenørfirmaet Tscherning som led i hans uddannelse til bygningsingeniør. Kristian beskriver tiden som lærerig, udviklende og spændende. Årsagen til, at praktikken har været en succes for både Kristian og Tscherning er, ifølge Kristian selv, at han fra starten af følte sig som en del af holdet. Forventningerne til ham har ikke været anderledes, end hvad der er blevet krævet af kollegaerne, hvilket har afspejlet sig positivt i samarbejdet kollegaer og ledelse imellem.


’Projektér en P-plads’

Niklas, Tschernings anden praktikant i anlægsafdelingen, var kvik til at anbefale sin studiekammerat Kristian til at søge praktikplads i Tscherning. Tscherning havde ikke på daværende tidspunkt været inde på Kristians lystavle over potentielle praktiksteder, men det kom det hurtigt. Efter en snak med projekteringsleder Rune Guldager Thomsen blev praktikpladsen en realitet.

- Af uransagelige årsager er der ikke så mange studerende på min uddannelseslinje, som søger praktikplads hos entreprenører. En gammel skrøne er, at man går i gummistøvler med mudder til knæene dagen lang. Det er dog langt fra, hvad jeg har oplevet og erfaret i min praktik hos Tscherning, fortæller Kristian, som hovedsageligt har arbejdet med projektering af større opgaver i skurbyen på Fælledby.

En af de første opgaver, Kristian fik ansvaret for, var at projektere en parkeringsplads på 3.500 m2 til byggepladsens mange medarbejdere og besøgende på Fælledby. Parkeringspladsen er midlertidig – det vil sige, at den skal fungere de næste 8-10 år, indtil den nye bydel står færdig.

- Projekteringen var omfattende, for jeg skulle forholde mig til alle aspekter i opgaven, lige fra økonomien til diverse beregninger og materialevalg. Et ekstra lag på opgaven var, at den skulle være så cirkulær som mulig. Sidstnævnte var udfordrende, men jeg valgte blandt andet at bruge genbrugsasfalt i opgaveløsningen, fortæller Kristian, som har fulgt sit byggeri tæt, da parkeringspladsen kun ligger få sekunder fra den skurby, hvor Kristian sidder til daglig. 

I forbindelse med projekteringen af parkeringspladsen har Kristian blandt andet lært at tegne i AutoCAD, et tegneprogram som han ikke tidligere har arbejdet med. Han har også stiftet bekendtskab med faget ’landmåling’ som, ifølge ham, er et overraskende komplekst fag. 

Udover at have arbejdet med projektering på Fælledby har Kristian også været udlånt til opgaver i Hillerød og Buddinge. 


Stor nysgerrighed og ledelsesmæssig understøttelse giver brugbart udbytte

I det daglige får Kristian god støtte og sparring af Rune Guldager Thomsen, der er projekteringsleder på Fælledby-projektet. I Runes optik handler et succesfuldt praktikforløb om, at der gives plads til praktikantens nysgerrighed, og at den understøttes og guides af mere erfarne kræfter – man skal ikke agere stopklods, men i stedet inspirator. 

- Når Kristian fortæller, at han har fået lov til at snuse til en masse og haft egne større projekter som parkeringspladsen på Fælledby, så er det fordi, at han udviser stor nysgerrighed, og ikke er bange for at tage ansvar, fortæller Rune Guldager Thomsen. 

Ifølge Rune er det også udviklende for ham at have praktikanter som Kristian. Specielt fordi Kristian stiller kvalificerede spørgsmål, og det kræver, at han selv er skarp og tydelig i sin kommunikation. 

- Dialogen mellem Kristian og jeg gør også, at jeg selv bliver klogere på mit eget fag. Man forstår nok kompleksiteten i sit fag endnu bedre, når man skal forklare og italesætte tingene overfor andre, fortæller Rune Guldager Thomsen. 


Praktikplads har udviklet sig til et studiejob

På bagkant af et succesfuldt praktikophold i Tscherning anlæg, som Kristian afslutter 31. januar, er han blevet tilbudt et studiejob. Ligesom Kristian havde meget indflydelse på planlægningen af sin dag og opgaver i praktikperioden, så vil det også være tilfældet i det kommende studiejob ifølge Rune. 

- Det har været et stort plus, at jeg har langt hen ad vejen fået lov at planlægge min egen dag og hægte mig på diverse spændende og udfordrende projekter. Den frie planlægning har også gjort, at jeg har kunnet få logistikken til at fungere med min bopæl i Karise, syd for Køge, og arbejdspladsen i Fælledby i København. Jeg har kunne undgå det største trafikale kaos ved at møde ind tidligt og tage retur lidt tidligere end resten af trafikanterne I København, der skal sydover. 

Kristian skal i sit nye studiejob arbejde mellem 10 og 20 timer om ugen, afhængig af aktiviteten på hans studie.


_______________________________

Fotos:
- Praktikant Kristian Petersen (gul jakke) og projekteringsleder Rune Guldager Thomsen (orange jakke) på Fælledby.

- Parkeringspladsen som Kristian Petersen har projekteret.

PRAKTIKPLADS HOS TCHERNING

Læser du til bygningsingeniør på DTU eller bygningskonstruktør på KEA eller tilsvarende, og ønsker at komme i praktik, så skal du skrive en kort ansøgning til Tschernings HR-afdeling. Der er mulighed for at komme i praktik indenfor anlæg eller nedrivning.

For at komme i betragtning til et praktikophold er der nogle grundlæggende krav til dig som praktikant. Du skal have lyst til at samarbejde, til at lære, tage ansvar og bidrage til opgaverne. Udviser du lysten, så leverer vi den ledelsesmæssig understøttelse og giver dig mulighed for, at udvikle dig og få ansvar for egne projekter.

Læs mere her: https://tscherning.dk/karriere/

FAKTA OM FÆLLEDBY

Tscherning A/S varetager for PensionDanmark og By & Havn den store opgave med at byggemodne den nye bydel Fælledby i forlængelse af Ørestaden på Amager.

På 18,1 hektar land skal der på sigt opføres 219.000 etagemeter blandede boliger og kommunale institutioner samt nye grønne områder.

Det sker hos Tscherning

seneste nyheder

29 februar 2024

Tscherning sponsorerer spritnyt kvinde elite-cykelhold

13 februar 2024

Bæredygtig udvikling med Danmarks Indsamlingen

05 februar 2024

Tscherning ansætter erfaren nedrivningsdirektør

02 februar 2024

Genbrug - fra vision til virkelighed

21 juli 2022

Fra tanke til handling - genbrug af huldæk

22 juni 2022

Tscherning åbner i Jylland

14 juni 2022

Tscherning på forsiden af Børsen Byggeri

20 maj 2022

BEE ENGAGED!

18 marts 2022

3 x 10 år hos Tscherning

23 februar 2022

I dag er vi ualmindeligt stolte - og med god grund

15 august 2022

Invitation til jubilæumsfest

28 august 2022

Skal der være fest…

30 august 2022

Nedrivningsdirektør hos Tscherning fylder 50 år

27 september 2022

Fra indsat til ansat: På skolebænken i fængslet

07 december 2022

Tscherning og Raundahl & Moesby i fuld gang på Risskov Brynet

12 januar 2023

Over 50 års anciennitet: Et stort farvel til to seje Tscherning-herrer

19 januar 2023

Udgravning af dampkamre med logistisk planlægning i fokus

20 april 2023

Ny markedschef hos Tscherning

24 maj 2023

Ombygning med fokus på genanvendelse

04 august 2023

Søren Tscherning fylder 60 år

15 august 2023

Bæredygtig byudvikling i Lisbjerg

04 september 2023

Mere i nedrivning end blot at smadre ting

11 september 2023

Studerende fik central rolle i anlægsopgave

20 november 2023

Temaprisen ved Årets Ejerleder 2023

15 januar 2024

En del af holdet

22 januar 2024

Funktionel førstehjælpscontainer

22 marts 2024

Tscherning er indstillet til Renoverprisen 2024

08 april 2024

Køge Nord: Innovative løsninger udvikler ny bydel

11 april 2024

ASBEST: Sikkerheden er førsteprioritet

16 april 2024

Tscherninghuset on-line

18 april 2024

Indvielse af Tscherninghuset

19 april 2024

ÅRETS RENOVERPRIS: TSCHERNINGHUSET ER VIDERE

11 august 2022

Historisk stærkt regnskab for Tscherning

11 oktober 2022

Ny økonomidirektør hos Tscherning

28 august 2023

Årsregnskab 2022-2023: Omsætningsrekord igen

03 juli 2024

Tscherning trodser svært år og lander rekordresultat

28 august 2024

Tscherning bliver medejer af Fremtidens Fundament

04 september 2024

Tscherninghuset vinder Renoverprisen 2024

26 september 2024

384 arter fundet ved klimaprojekt i Køge Nord

01 oktober 2024

Tscherning ansætter Dagrofa-profil som ny økonomidirektør

se alle