Generelt 19 januar 2023

Udgravning af dampkamre med logistisk planlægning i fokus

Udgravning af dampkamre med logistisk planlægning i fokus

Når der skal udgraves og nedbrydes et 218 m2 stort dampkammer i et trafikeret kryds ved Polititorvet, så kan det ikke undgå at skabe trafikale og logistiske problemer.


Og det er netop en af de opgaver, som anlægs- og entreprenørfirmaet Tscherning skal løse for HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, når der skal nedlægges over 50 gamle dampkamre og fraskæres 200 dampkanaler i indre København. For projektet kommer til at berøre nogle af de allermest centrale lokationer, når kamre ved både Tivoli, Christiansborg, Polititorvet og Amalienborg skal nedlægges.

 

Direkte dialog med de relevante myndigheder


Især den logistiske planlægning er en spændende og avanceret opgave. En opgave, der kræver et tæt samarbejde med både Vejmyndighederne, kommunen samt de berørte brugere og beboere af området, så generne ved udgravningen bliver mindst mulige for alle parter. ”Vi ved, at der kommer store logistiske udfordringer, når vi starter op på de forskellige lokationer,” fortæller projektleder hos Tscherning, Hans Møller Jensen. ”Det løser vi ved løbende at have direkte dialog med de relevante myndigheder samt naturligvis ved god planlægning. Vi starter fx op i Tivoli her i januar, hvor de alligevel har vinterlukket.”

 

Opfyldning med genbrugsjord


De mange dampkamre og kanaler ligger spredt i Københavns undergrund og har været brugt til at distribuere fjernvarme med damp til huse og lejligheder. Men i dag er det mere økonomisk og bedre for miljøet med vandbåren distribution af varmen, og de gamle kamre og kanaler anvendes derfor ikke længere.

 

Dampkamrene varierer i størrelse fra 5 m2 og helt op til 218 m2. Rent praktisk skal Tscherning åbne op til kamrene fra gadeplan, hvorefter dampkanalerne støbes til og selve kammeret opfyldes med genbrugsjord. Slutteligt skal veje og belægninger genetableres, inden det enkelte projekt er færdigt.

 

Hele den samlede entreprise udføres i fire etaper, og første etape ved Lersø Parkallé på Nørrebro er allerede afsluttet. ”På vores første del af projektet var der i alt 10 gamle dampkamre, der skulle nedlægges. Og for Tscherning var det en opstart, som forløb helt efter planen,” fortæller Hans Møller Jensen og fortsætter: ”Vi har et utroligt godt samarbejde med HOFOR, og det er en fornøjelse at arbejde sammen med en professionel bygherre. Vi har lært meget, og vi har samtidig haft stor fordel af vores egen praktiske erfaring med udgravning, nedbrydning, diamantskæring og jordhåndtering samt den efterfølgende reetablering af veje og belægninger.”

 

Tidlig involvering


Den største udfordring bliver, i følge Hans Møller Larsen, at beboere, trafikanter og brugere bliver mindst muligt berørt, og at sikkerheden omkring det enkelte projekt er helt i top. Men tidlig involvering er en stor fordel for alle parter, og en konstruktiv dialog med relevante myndigheder og parter er med til at mindske de trafikale og logistiske udfordringer. Så også denne opgave er én, som Tschernings team ser frem til at løse.

Foto øverst: Hans Møller Jensen (t.h) foran afspærring ved Glyptoteket og Tivoli

 

Foto: Åbning af dampkammer fra gadeplan ved Tietgensgade/Glyptoteket

Foto: Hans Møller Jensen fremviser projekttegning over placering af dampkammer

Foto: Tschernings arbejdsmiljøleder på inspektionsrunde ved projekterne i Tivoli

Det sker hos Tscherning

seneste nyheder

29 februar 2024

Tscherning sponsorerer spritnyt kvinde elite-cykelhold

13 februar 2024

Bæredygtig udvikling med Danmarks Indsamlingen

05 februar 2024

Tscherning ansætter erfaren nedrivningsdirektør

02 februar 2024

Genbrug - fra vision til virkelighed

21 juli 2022

Fra tanke til handling - genbrug af huldæk

22 juni 2022

Tscherning åbner i Jylland

14 juni 2022

Tscherning på forsiden af Børsen Byggeri

20 maj 2022

BEE ENGAGED!

18 marts 2022

3 x 10 år hos Tscherning

23 februar 2022

I dag er vi ualmindeligt stolte - og med god grund

15 august 2022

Invitation til jubilæumsfest

28 august 2022

Skal der være fest…

30 august 2022

Nedrivningsdirektør hos Tscherning fylder 50 år

27 september 2022

Fra indsat til ansat: På skolebænken i fængslet

07 december 2022

Tscherning og Raundahl & Moesby i fuld gang på Risskov Brynet

12 januar 2023

Over 50 års anciennitet: Et stort farvel til to seje Tscherning-herrer

19 januar 2023

Udgravning af dampkamre med logistisk planlægning i fokus

20 april 2023

Ny markedschef hos Tscherning

24 maj 2023

Ombygning med fokus på genanvendelse

04 august 2023

Søren Tscherning fylder 60 år

15 august 2023

Bæredygtig byudvikling i Lisbjerg

04 september 2023

Mere i nedrivning end blot at smadre ting

11 september 2023

Studerende fik central rolle i anlægsopgave

20 november 2023

Temaprisen ved Årets Ejerleder 2023

15 januar 2024

En del af holdet

22 januar 2024

Funktionel førstehjælpscontainer

22 marts 2024

Tscherning er indstillet til Renoverprisen 2024

08 april 2024

Køge Nord: Innovative løsninger udvikler ny bydel

11 april 2024

ASBEST: Sikkerheden er førsteprioritet

16 april 2024

Tscherninghuset on-line

18 april 2024

Indvielse af Tscherninghuset

19 april 2024

ÅRETS RENOVERPRIS: TSCHERNINGHUSET ER VIDERE

15 november 2024

Tscherning opruster inden for byggepladsservice og -logistik

11 august 2022

Historisk stærkt regnskab for Tscherning

11 oktober 2022

Ny økonomidirektør hos Tscherning

28 august 2023

Årsregnskab 2022-2023: Omsætningsrekord igen

03 juli 2024

Tscherning trodser svært år og lander rekordresultat

28 august 2024

Tscherning bliver medejer af Fremtidens Fundament

04 september 2024

Tscherninghuset vinder Renoverprisen 2024

26 september 2024

384 arter fundet ved klimaprojekt i Køge Nord

01 oktober 2024

Tscherning ansætter Dagrofa-profil som ny økonomidirektør

10 december 2024

Endnu en hæderspris til Tscherninghuset

se alle