Fra indsat til ansat: På skolebænken i fængslet.
Tidligere straffede hjælpes til bedre jobmuligheder ved at tage en uddannelse i fængslet.
I langt de fleste tilfælde er det et ufravigeligt krav fra virksomheden, at nye medarbejdere kan fremvise en ren straffeattest ved ansættelse. Men flere og flere virksomheder får nu øjnene op for ansættelse af tidligere straffede. En af disse virksomheder er entreprenør- og nedrivningsvirksomheden Tscherning i Hedehusene, som har indledt et samarbejde med Kriminalforsorgen og organisationen High:Five om at uddanne unge indsatte i Horserød Fængsel.
”Vi oplever, at der er stor mangel på arbejdskraft, og det giver os udfordringer med at finde nye kollegaer,” fortæller Dennis Becker, som er afdelingschef i nedrivning hos Tscherning. ”Manglen på medarbejdere betyder, at vi risikerer at lide omsætningstab og miste forretning. Og derfor bidrager vi aktivt til at uddanne unge indsatte, så både de unge og virksomheden kan drage nytte af en eventuel fremtidig ansættelse. Det er en del af vores sociale ansvar som virksomhed,” understreger han.
Fornyet tro på fremtiden hos de indsatte
Dennis Becker er uddannet AMU-instruktør indenfor nedrivning og sikker håndtering af asbest. Sammen med kollegaen fra Tscherning, Dean Christensen, er han derfor selv med som underviser, når de indsatte i Horserød er på skolebænken. Han fortæller: ”Jeg mødte 21-årige Mathias på et af mine undervisningshold. Mathias er uddannet tømrer, men stoppede karrieren da han fik en dom for vold. Han er nu bange for, at en plettet straffeattest gør det svært for ham at få et job efter endt afsoning. Undervisningen har dog givet ham fornyet tro på, at der er et job til ham,” fortæller Dennis Becker, som allerede er i dialog med Mathias om en fremtidig jobmulighed hos Tscherning.
Uddannelse sender mere end hver fjerde i job
I Horserød Fængsel har uddannelse af de indsatte høj prioritet. Thomas Nielsson er en af de tre faste uddannelsesvejledere, som i dag er tilknyttet fængslet. ”Alle har krav på uddannelse,” understreger Thomas Nielsson og fortæller, at fængslet bl.a. tilbyder grundskolens 10. klasse samt forskellige AMU, EUD og VUC-forløb. Og specielt AMU-uddannelserne kan være en genvej til arbejdsmarkedet for de indsatte, som ikke ønsker en lang uddannelse. ”Vi har også indsatte, som tager åbne uddannelser på gymnasier, handelsskoler og universiteter i nærområdet; alt sammen for at ruste dem til deres fremtidige jobs,” fortsætter Thomas Nielsson og fortæller, at mange af de unge i forløbet får deres første succesoplevelse med uddannelse.
Det offentlig-private samarbejde (OPS) mellem Kriminalforsorgen, High:Five og virksomheder som Tscherning betyder i dag, at omkring 30% af de tidligere indsatte, som gennemgår et uddannelsesforlød i fængslet, får tilbudt et job efter endt afsoning. Uddannelsen støttes af de lokale fængsler med lokaler og ressourcer, af de tilknyttede virksomheder med undervisere og jobmuligheder, af de tekniske skoler med AMU-licenser, samt af High:Five, som bl.a. formidler kontakten mellem virksomheder og fængsler samt sørger for opfølgning ved efterfølgende ansættelse.
Om High:Five
High:Five’s formål er at bygge bro mellem virksomheder og unge, som har brug for en ny chance i livet. Siden organisationens start i 2006 har de arbejdet målrettet med at få unge, som er tidligere straffet, i arbejde, så de derved kan blive selvforsørgende. High:Five er finansieret via Finansloven med H.K.H. Prins Joachim som protektor.
For yderligere information, venligst kontakt:
Kommunikationschef hos Tscherning A/S: birgitte@tscherning.dk
Udviklingschef hos High:Five, Lisbeth Olsen på e-mail: lisbeth@highfive.net

Som en del af AMU-uddannelsen skal eleverne bygge slusekamre.
På billedet ses to indsatte i gang med at trykteste deres slusekammer.