Sammen med vores samarbejdspartnere har Tscherning vundet Løsningsprisen, der uddeles på konferencen Building Green Copenhagen.
Entrepriseform
Fagentreprise
PROJEKT TYPE
Nedrivning
PROJEKTPERIODE
2023
BYGHERRE
Danica Pension
RÅDGIVER
Søren Jensen
Nauticon-projekt vinder bæredygtigheds-pris
Siden januar 2023 har Tscherning hjulpet med at demontere dele af Nauticon-bygningen på Sluseholmen. Radiatorer er blevet afmonteret og sat op på ny, ligesom at inventar såsom gipslofter, kabler og elinstallationer er taget nænsomt ned. Alt sammen med målet om at genbruge mest muligt i renoveringen af den ikoniske bygning.
Dét arbejde blev belønnet i november 2023, hvor Danica Ejendomme, Søren Jensen, Artelia og Tscherning
blev hædret for den bæredygtige indsats ved årets konference Building Green Copenhagen. Sammen med vores samarbejdspartnere har vi vundet ’Det Bæredygtige Element – Løsningsprisen’ for at gøre en bæredygtig forskel i byggebranchen og medvirke til at gøre byggebranchen grønnere.
”Vi har i samarbejde med bygherre Danica Ejendomme og to rådgivende ingeniørfirmaer Søren Jensen og Artelia udført en nænsom nedtagning af materialer, som kan genanvendes og indgå i andre byggerier. I min optik er Nauticon-bygningens transformation et klasseeksempel på genanvendelse af materialer og fremmelse af den cirkulære tænkning,” siger adm. direktør, Søren Tscherning, som ser ind i en lys fremtid for transformationsmulighederne i byggeriet.
Omfattende genbrug
Prisen gives til personer og produkter, der leverer et særligt bidrag til en grønnere og mere bæredygtig byggebranche. I juryens begrundelse står:
”Nauticon vandt årets løsning for deres omfattende genbrugstilgang kombineret med en overskuelig platform til videresalg af cirkulære byggematerialer. Det er et glimrende eksempel på en løsning, som direkte adresserer og løser en udfordring i branchen.”
Størstedelen af de materialer, Tscherning har demonteret fra Nauticon, har allerede fået nyt liv. Blandt andet på Europaplads i Aarhus, hvor tekøkkener, radiatorer, kabelbakker, stikkontakter, lofter og glas i dag bor i nye mødelokaler på Søren Jensens hovedkontor.
Det gælder også i Tschernings eget domicil, der er lavet af ca. 90 pct. genbrug. Her kan man i dag møde slangevinderskabe, døre og glas, som er demonteret fra Nauticon, og flere af vores møderumsborde er lavet af gulvene fra projektet på Sluseholmen.
Nominerede til prisen
De øvrige løsninger, som var indstillet til Løsningsprisen, var:
– LESS
– Re-handle®️