Tscherning byggemodner en stor grund for en belgisk bygherre, som opfører flere store projekter på Malmø Havn.
Entrepriseform
Fagentreprise
PROJEKT TYPE
Anlæg
PROJEKTPERIODE
Januar 2021 – november 2021
BYGHERRE
MG Real Estate Belgien
RÅDGIVER
MOE A/S
MG Park, Malmø
Belgiske MG-Group udfører flere store projekter på havnen i Malmø, og Tscherning varetager byggemodningen til bygningerne samt belægning. Det største af de i alt tre projekter består af 40.000 m2 bygninger, og Tscherning er godt i gang med projekt nummer to ud af i alt tre.
Sådanne byggemodningsprojekter er blandt Tscherning Anlægs kernekompetencer, og vi er med tidligt i processen for at optimere løsninger i projektet.
Tscherning har tidligere opført MG Park i Greve for samme bygherre, og de gode erfaringer om tidlig inddragelse til optimering af løsninger i byggemodningsprojektet er taget med videre i dette projekt. Vi sidder derfor med om bordet og kvalificerer entreprisens delopgaver.
Som i Greve er et større arsenal af maskiner taget i brug for at komme i mål med det enorme projekt til aftalt tid. Holdet består derfor – foruden entrepriseleder/kloakmester samt formand – af fire +14 tons gravemaskiner, en dozer, to dumpere samt Tschernings egne anlægsstruktører og svenske indlejrede anlægsfolk.
Tscherning har udført byggemodning og etableret det omkringliggende areal til et byggeri på 40.000 m2. Her er anlagt 20.000 m2 koloksten. Niveauforskellen er allerede etableret på grunden, og vi skal derfor blot bygge bærelag. Jorden er ikke egnet til direkte fundering på Malmø Havn, og derfor vælger vi at lave pælefundering. Vi forestår udgravning samt bærelag til vej bestående af knust bjerg og anlæg i form af kantsten og grønne områder. Sidstnævnte omfatter etablering af græsareal og afvandingskanaler, som er åbne kanaler, der samler overfladevand direkte fra tag og vej. Vandet skal ledes bort fra havnen, som er et fladt areal, hvorfor en Ø800 regnvandsledning etableres hele vejen rundt omkring bygningen.
Bygningen, som opføres i næste projekt er 17.000 m2 logistikcenter, og Tscherning står for finafretning til betongulv inde i bygningen, frigravning af pæle til kapning og bortskaffelse af pælestumper. Der etableres trækrør og forsyningsledninger, herunder fiber og telefon.
Området er toldområde, og derfor skal der omkring hele området være sikkerhedshegn, som Tscherning ligeledes udfører.