Ring til os på +45 7020 7050, eller udfyld formularen – så vender den rette medarbejder tilbage til dig hurtigst muligt.
I Tscherning har vi altid haft ambitionen om at vise vejen inden for cirkulær nedrivning. Men hvis vi vil blive ved med at sætte nye standarder, kræver det, at vi har de allerbedste folk på holdet.
Derfor er vi utrolig stolte over, at vi nu får Kasper Sørensen med ombord. Kasper er en sværvægter i branchen med over 3.000 sager på CV’et. Der er ingen over Kasper på hans felt, og derfor er det en stor glæde, at han nu trækker i Tscherning-trøjen.
En fantastisk opgradering
For Søren Tscherning er ansættelsen ikke bare en udvidelse af ledelsen – det er en cementering af Tschernings førerposition:
”Vi vil ikke bare følge med markedet; vi vil forme det. Med Kasper får vi en kapacitet med en enorm faglig værktøjskasse og de helt rigtige menneskelige værdier. Det er en virkelig fantastisk opgradering og den perfekte start på 2026, der sikrer, at vi står stærkere end nogensinde,” siger Søren Tscherning.
Det naturlige næste skridt
Kasper Sørensen ser skiftet som en mulighed for at accelerere den grønne omstilling sammen med branchens førende:
”For mig er skiftet til Tscherning det helt naturlige næste skridt. Jeg vil bruge min erfaring til at accelerere det, jeg brænder allermest for: Cirkulær nedrivning og transformation. Jeg glæder mig til at løfte barren yderligere for, hvad vi kan præstere af kvalitet ude på pladserne,” lyder det fra den nye direktør.
Velkommen på holdet, Kasper!