Ring til os på +45 7020 7050, eller udfyld formularen – så vender den rette medarbejder tilbage til dig hurtigst muligt.

Ambitionen i Tscherning er ikke til at tage fejl af: Vi vil definere fremtidens cirkulære nedrivning. For at løfte den opgave henter vi nu endnu en af branchens tunge profiler ind. Vi byder stort velkommen til Anders Nielsen, der indtræder i rollen som Afdelingschef for nedrivning.
Ambitionen i Tscherning er ikke til at tage fejl af: Vi vil definere fremtidens cirkulære nedrivning. For at løfte den opgave henter vi nu endnu en af branchens tunge profiler ind. Vi byder stort velkommen til Anders Nielsen, der indtræder i rollen som Afdelingschef for nedrivning.
For Anders Nielsen er det Tschernings visionære tilgang til faget, der er den primære drivkraft bag skiftet:
“Tscherning er for mig dem der sætter agendaen for, at vi skal kunne mere på cirkulær nedrivning. Det gåpåmod vil jeg gerne være en del af. Jeg vil være med til at skubbe branchen i den rigtige retning,” fortæller Anders Nielsen og uddyber:
“Det er en virksomhed, som branchen respekterer og som har en grøn profil, der passer til der, hvor jeg er i min egen karriere. Tscherning er ganske enkelt stedet, hvor udviklingspotentialet er det største.”
Et stærkt makkerskab genforenes
Med tilgangen af Anders Nielsen får Tschernings nye Produktionsdirektør, Kasper Sørensen, sin tætteste samarbejdspartner gennem 20 år med ombord. De to udgør et stærkt makkerskab, der er vant til at eksekvere på højeste niveau.
“Kasper og jeg har arbejdet sammen de sidste 20 år. Vi er makkere i tykt og tyndt, og jeg ved, at han er den dygtigste derude,” siger Anders Nielsen og afslutter:
“Vi har lavet nogle af de vildeste og største sager sammen – og vi er slet ikke færdige. Derfor har det for mig været meget nærliggende at følge med over til Tscherning.”
Vi glæder os over at få Anders med på holdet og ser frem til det gode samarbejde ude på pladserne.