Genbrug med omtanke

Hos Tscherning ser vi nedrivning som begyndelsen på noget nyt. 

Som en del af en branche, der håndterer en stor del af Danmarks affaldsmængder, tager vi ansvar for at fremme genbrug og genanvendelse og forlænge levetiden for byggematerialer. Vi arbejder målrettet for at styrke den cirkulære økonomi og for at øge genbruget af ressourcer i byggebranchen.

Tscherning deltager aktivt i partnerskaber med entreprenører, rådgivere og arkitekter samt i forskningsprojekter, der understøtter den cirkulære omstilling. Vi samarbejder ligeledes tæt med bygherrer, kommuner og private aktører, og vi er stolte af at være blandt dem, der går forrest og viser vejen mod en mere ansvarlig fremtid.

Vi ser brugte materialer som ressourcer – ikke som affald

Med etableringen af vores hovedkontor Tscherninghuset har vi gennemført en cirkulær transformation, hvor tunge elementer som stål og beton høstet fra nedrivninger, er genbrugt som bærende konstruktioner.

I huset der er skabt med 89% genbrugte og/eller genanvendte materialer, er en stor del af inventaret ydermere lavet af upcyclede materialer – som f.eks. Tscherningbænken, der er produceret af rest- og genbrugstræ og i samarbejde med Loudliving.

Tscherning har indgået aftaler med en række aftagere til bygningsmaterialer og inventar fra vores nedrivninger, så beton, mursten, træ, ventilation og akustikplader m.m. kan få nyt liv – enten i form af direkte genbrug eller upcycling. Tscherning har ressourcesamarbejde med blandt andre CRH Concrete, Gamle Mursten, Råt&Godt, og Fischer Lighting.

Har du spørgsmål til vores ydelser eller genbrug?

Kontakt meget gerne vores Ressource Ansvarlige (RA) og Miljø & Ressourcekoordinator (MRK):

Kenneth Vedel Hansen – mobil: 5076 2091 – mail: keha@tscherning.dk

Har du spørgsmål om vores projekter eller ydelser? Vi er klar til at hjælpe!

Ring til os på +45 7020 7050, eller udfyld formularen – så vender den rette medarbejder tilbage til dig hurtigst muligt.

Se vinderen af Tscherningprisen 2025!

Læs mere om byggeriets grønne pris
og se hvem der vandt prisen i år.

Læs mere