Det sker
  • Udtalelse i sagen om lånepriser

Udtalelse i sagen om lånepriser

Tidligere i dag d. 22/8 2019, udsendte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en pressemeddelelse om, at nedrivningsvirksomheden G. Tscherning A/S har valgt at vedtage en meget stor bøde i forbindelse med sagen om lånepriser, der daterer sig tilbage til 2013 og før.

Først og fremmest er jeg ærgerlig over selve sagen om lånepriser i første omgang opstod. For G. Tscherning A/S’ vedkommende, drejer det sig om 12 tilbud, hvor vi lånte priser af en anden virksomhed, i forbindelse med afgivelse af tilbud – hvilket selvfølgelig er fuldstændigt uacceptabelt.

Der har aldrig været tale om overlagt forsøg på snyd, og der er ingen, der har tabt eller vundet penge.

Mediernes påstand om at der er nogen, der kan have betalt for meget for deres nedrivningsopgaver, er udokumenteret. SØIK, der har undersøgt sagen, har ikke kunne dokumentere dette. SØIK har spurgt de virksomheder, der modtog tilbud med lånepriser, om de har tabt penge i forbindelse med de pågældende nedrivningsopgaver og derfor havde et erstatningskrav. Det havde de ikke.

Desuden vandt G. Tscherning ingen af de 12 tilbud, hvor vi benyttede os af en lånt pris. Der har stadig været fri konkurrence, hvor der i alle tilfælde har været indhentet flere priser fra øvrige konkurrenter.

Dette retfærdiggør på ingen måde vores ageren med lånte priser, det er blot for at nuancere og sætte tingene i perspektiv.

Den pågældende og ansvarlige medarbejder hos G. Tscherning A/S der har modtaget en bøde på 125.000 kroner, er stadig ansat. Vedkommende har i 25 år været en vellidt og professionel kollega. I G. Tscherning A/S er vi stolte af, at vi altid har sat mennesker først – også når de er i en vanskelig situation. Vi er en virksomhed, der står sammen og passer på hinanden, og det gør vi også i denne sag.

Det er en sag som har fyldt meget hos mig personligt og resten af Tscherning. Bøden er nu betalt, jeg betragter derfor sagen som afsluttet. Jeg og alle i G. Tscherning A/S ser nu fremad.

Vi har i forbindelse med sagen udarbejdet en udførlig redegørelse af vores arbejde med compliance, et arbejde som startede tilbage i 2014 – Vores complianceansvarlige, Økonomidirektør Diana Nielsen, og jeg selv står selvfølgelig til rådighed for en gennemgang af dette.

/Søren Tscherning, adm. direktør, G. Tscherning A/S

Gå tilbage