Nyheder
  • Udnævnelser

Udnævnelser

Det er med stor glæde, at vi kan fortælle om de nye udnævnelser hos os. Pr. 1. januar påtog fire af vores nuværende medarbejdere sig en ny rolle her i Tscherning.  

 

Hans Henrik Larsen
G. Tscherning A/S
Entrepriseleder

Hans Henrik Larsen er blevet udnævnt til entrepriseleder hos G. Tscherning A/S. Han har siden år 2000 været ansat hos Tscherning i flere stillinger. Hans Henrik har en baggrund som autoriseret kloakmester fra Teknologisk Institut, og han har sidenhen taget flere suppleringskurser. Hans ekspertiseområde er jord- og kloakentrepriser samt ledelse og ansvar for større mandskaber.

 

Toufik Ghillassi
G. Tscherning A/S
Afdelingschef

Toufik Ghillassi er blevet udnævnt til afdelingschef hos G. Tscherning A/S. Siden ansættelsen i år 2018 har han haft afgørende roller i forbindelse med større entrepriser inden for anlæg. Senest har han haft ansvaret for Papirøen, som er en af Tschernings største anlægssager. Toufik Ghillassi er uddannet bygningskonstruktør fra Københavns Erhvervsakademi, og han har senere hen også taget en diplomuddannelse i ledelse.

 

Dennis E. Becker
G. Tscherning A/S
Afdelingschef

Dennis E. Becker er blevet udnævnt som afdelingschef hos G. Tscherning A/S. Dennis får ansvaret for en del af Tschernings nedrivningsafdeling. Han har en baggrund som tømrer fra Københavns Tekniske Skole og har ligeledes gennemført Byggeriets Lederuddannelse på Københavns Erhvervsakademi. Dennis har siden sin start i Tscherning i 2015 håndteret nedrivningsopgaver af forskellig karakter. Han har omfattende erfaring i forbindelse med styring, prissætning og forhandling på større projekter.

 

Dean E. Christensen
G. Tscherning A/S
Produktionsleder

Dean E. Christensen er blevet udnævnt til produktionsleder hos G. Tscherning A/S. Siden Dean startede sit arbejdsliv, har det været inden for byggebranchen, hvoraf han har arbejdet for Tscherning i mere end et årti. Disse mange år i branchen har givet god erfaring med entrepriser af meget forskellig karakter såsom energirenoveringer, totalnedrivninger og asbestsaneringer.

Gå tilbage