Det sker
  • Tscherning præsenterer stærkt årsregnskab

Tscherning præsenterer stærkt årsregnskab

Ved den netop afholdte generalforsamling i G. Tscherning A/S, kunne en enig bestyrelse godkende et stærkt årsregnskab for regnskabsåret 2018/19.

Tschernings årsrapport fra 2018/19. udviser et pænt overskud, idet koncernens resultat før skat er øget fra 2 mio. kr. til 7 mio. kr. i forhold til året før. Og det på trods af, at firmaet har betalt en bøde på 5,9 mio. kr. for at afslutte en gammel konkurrencesag dateret tilbage til 2012/13.

Egenkapitalen er i G. Tscherning A/S vokset til 19,6 mio. kr. fra 15,3 mio. kr. og tilsvarende i Tscherning Holding A/S til 39,5 mio. fra 34,9 mio.

Administrerende direktør i Tscherning, Søren Tscherning siger om regnskabet:

- Dette årsregnskab er noget, vi kan være stolte af i firmaet. Personligt ligger min stolthed dog først og fremmest hos de fantastiske medarbejdere, der har knoklet for at skabe dette flotte resultat. Jeg bliver til stadighed imponeret og stolt over det niveau, de lægger for dagen, og der skal lyde et stort, rungende tak til dem alle herfra. Med så kompetente folk omkring sig, er det en drøm at stå ved roret.

Tscherning er en virksomhed i vækst. Og vi har ambitioner om at fortsætte denne vækst.
Vores eksisterende markeder inden for nedrivning og anlægsarbejde har begge gode potentialer, som vi kan udnytte ved hele tiden at være på forkant med udviklingen – både den teknologiske og den politiske.
Vi tror på, at vores strategi med effektivisering og endnu højere fokus på bæredygtighed vil bringe os på forkant med disse markeder. 
Men vi ser ingen grund til at begrænse os. Derfor er vi også i gang med at brede os over flere nye områder. Både fagligt og geografisk. Blandt andet har vi i samarbejde med den erfarne betonentreprenør Claus Gade stiftet et datterselskab inden for beton og råhuse, så den synergi, vi i Tscherning kan tilbyde vores kunder, ved både at stå for nedrivning og byggemodning nu bliver endnu skarpere.

I takt med, at vi udvider forretningen og afsøger nye forretningsområder, har vi ansat endnu flere dygtige folk på tværs af produktionen og organisationen, og vi går den kommende tid i møde med stor entusiasme.

Du kan læse årsregnskabet i sin fulde længde HER

Gå tilbage