Nyheder
  • Tscherning fortsætter ved Køge Nord
  • Tscherning fortsætter ved Køge Nord

Tscherning fortsætter ved Køge Nord

Tscherning skal fortsat stå for byggemodning og byudvikling af det nye bolig- og erhvervsområde ved Køge Nord Station for forsyningsselskabet KLAR Forsyning.

Tscherning har over de seneste 20 måneder forestået første etape af byggemodningen ved Køge Nord for Klar Forsyning. Nu er kontrakten for etape 2 netop blevet indgået mellem Tscherning og Klar Forsyning.

”Udbuddet for Køge Nord etape 2 blev udbudt som et tidligt udbud, hvilket passer os rigtig godt, da det ligger i vores DNA at være med til at optimere og udvikle de projekter, vi udfører”, fortæller entrepriseleder i Tscherning, Hans Henrik Larsen, og fortsætter:

”Vi har haft et fremragende samarbejde med KLAR Forsynings projekterings- og byggeledelse på etape 1, og vi glæder os til at fortsætte dette på næste etape”.

Bygherren, KLAR Forsyning, var endnu en gang fokuseret på mere end bare prisen - som ellers ofte er i fokus i entreprenørbranchen. Så selvom Tschernings tilbudssum på omkring 20 mio. kr. ikke var den laveste, blev vi valgt for vores kompetente set up og input til optimeringer på etape 2.

Der er store planer for området omkring det nye trafikknudepunkt, Køge Nord Station. Hele det omkringliggende område skal efter planen blive en helt ny bydel med stationsnært kontor- og boligbyggeri. Men førend de mange byggerier i området kan påbegyndes, skal området omkring Køge Nord klargøres. Derfor skal der bygges afvandingskanaler, reservoirers og pumpesystemer. Det er blandt andet det, som Tscherning skal stå for i den nye indgået kontrakt på etape 2.

Gå tilbage