Det sker
  • Total Diamanten ejet af Tscherning-koncernen i et årti
  • Total Diamanten ejet af Tscherning-koncernen i et årti

Total Diamanten ejet af Tscherning-koncernen i et årti

Total Diamanten ApS, som er en del af Tscherning-koncernen, har den 1. november været ejet af koncernen i 10 år. Selskabet tilførte koncernen speciale i bore- og skæreopgaver.

Siden grundlæggelsen i 1992, er Total Diamanten blevet en af Danmarks førende eksperter inden for boreog skæreopgaver. Selskabet består af en medarbejderstab på omkring 30 dygtige fagfolk, som står for opgaver inden for diamantskæring- og boring. Opgaverne udføres både for koncernen, men i lige så høj grad også for eksterne kunder.

Gennem det seneste årti har Total Diamanten været en del af Tscherning-koncernens udviklingsrejse. Total Diamanten har ligesom resten af koncernen et stort fokus på udvikling, samarbejde og medarbejderudvikling.

I Total Diamanten finder man både medarbejdere, som har været med fra starten, men også nytilkomne. Fælles for dem alle er, at de er stabile, fleksible og fagligt dygtige medarbejdere. Dette er vigtige faktorer hos selskabet, da flere af de store entreprenører ofte ringer med akut opståede opgaver af forskelligartet karakter, som skal løses hurtigt.

Senest ringede Vejdirektoratet med en haste-opgave, hvor arbejdet skulle udføres hen over de efterfølgende sene aftener, fortæller Total Diamantens administrerende direktør Jørn Arrild. Dette understreger vigtigheden af den fleksible og erfarne medarbejderstab, som uagtet tidspunktet og en stram tidsplan, kan løse opgaverne hurtigt og kompetent. Som Jørn Arrild pointerer ”Vi ved ikke altid, hvad det er, vi skal lave i overmorgen – men vi ordner det.”

G. Tscherning og Total Diamanten har hidtil haft fælles adresse på Guldalderen 32 i Hedehusene, men for at opnå synergi med andre dele af koncernens aktiviteter, har Total Diamanten pr. 26/10 fået lokation på Lillemosevej 1, 2640 Hedehusene, hvor Tschernings materielafdeling også har til huse.

Jørn Arrild udtaler, at målet er, at Total Diamanten bliver større og samtidig opretholder den gode kvalitet og service, som vores nuværende kunder oplever. På denne vis ønsker vi stadig at forblive kundernes fortrukne valg i branchen.

Som følge af situationen med Corona kan 10 års dagen desværre ikke markeres.

Gå tilbage