Det sker
  • Farvel til en kærlig kæmpe

Farvel til en kærlig kæmpe

Georg Tschernings sidste rejse tiltrak hundredvis af familie, venner og kolleger fra hele branchen

Begravelsen for Georg Tscherning fandt sted 28. november i Søllerød Kirke, og mange arbejdspladser i nedrivnings- og anlægsvirksomheden stod affolkede hen i de timer, ceremonien varede. Samarbejdspartnere, kolleger, venner og familien fyldte den 843 år gamle kirke i Nordsjælland i et sidste farvel til en af branchens allerstørste, og selvom alle var enige om, at Georg Tscherning nåede at leve sit næsten 87-årige liv fuldt ud, trillede tårerne frit denne iskolde formiddag.

Søren Tscherning stod foran kirken og tog imod de ankommende gæster. Flere fik store, varme kram, der blev gengældt. Dagen var for Søren en naturlig kamp med tårerne. Som tiden generelt har været det siden tirsdag den 20. november, hvor hans far sov stille ind. Alligevel lykkedes det det meste af dagen at holde humøret nogenlunde i vater. Blandt andet med hjælp og støtte fra kæresten Nathalie, som var at finde ved hans side. Vel bevæbnet med Kleenex og smil. Det var også hende, der forsikrede dem, der ankom til kirken i arbejdstøj – sikkert lige fra en af Tschernings mange pladser rundt om på Sjælland - om, at det altså var helt i orden. Faktisk en respektfuld hilsen til Georg Tscherning, hvis hjerte altid var med folkene ude i produktionen.

Behold smilet
Med alle bænke fyldt afløstes kirkeklokkerne af Niels Sømand, der på sin harmonika spillede ’Dødens Triumf’ af Thomas Koppel, ’Vennesangen’ af Benny Andersen og en klassisk, spansk romance bedre kendt som ’Du Är Den Enda’ foran kisten.

­- Jeg nåede at kende Georg henved ti år og lovede ham at spille til hans begravelse, for så sagde han, at det aldrig kunne gå helt galt, fortalte musikanten efter ceremonien.

Ekstrem respekt for Georg Tscherning gennemsyrede de 267 gæster, som fyldte den lille kirke helt ud i våbenhuset, hvorfra man kun kunne høre præsten Rikke Vanggaard, der leverede en bevæget gennemgang af Georgs liv.

- At Georg var legendarisk, kan der slet ikke herske nogen tvivl om, sagde hun. Det var blot få af hendes ord, men opsummerede meget godt et menneske af så stort format, at kranse og tilkendegivelser i ren pladsmangel bugtede sig op ad kirkeskibet og ud på gårdspladsen allerede inden, ceremonien indenfor var gået i gang.

Men det var ikke kun præsten, der havde smukke ord til overs for Georg.

- Puha, den er hård, lød en hvisken fra hvælvingerne, da Søren Tscherning trådte op til kisten og tog ordet:

- Alle siger, jeg havde en sød far. Og kære, elskede far: Du var verdensmester i at være far, fortalte han, tydeligvis direkte fra hjertet, mens der var dødstille i Søllerød Kirke.

Stilheden i kirken blev dog brudt, da Johnny Cash-fortolkeren Dennis Lydom spillede ’Let The Train Blow The Whistle’, fordi Georg Tscherning elskede ’The man in black’. Og senere, da Pernille Rosendahl fik tårerne frem hos de fleste med Dionne Warwicks ’That’s What Friends Are For’, der jo indeholder Georgs motto: ’Keep Smiling’.

Gravøl i højt humør.
Georg Tscherning levede netop efter – og for – devisen om at holde humøret højt. Af samme grund var stemningen befriende høj til gravøl på Skovriderkroen. Her kunne gæsterne både få sig en RIP Georg Tscherning-T-shirt samt fotos og de gamle logoklistermærker. Og rigelige mængder laks (både røget og gravad) samt grønlandske rejer i trængsel. Naturligvis med tilhørende vin og øl. Og så var der vaniljeis med flødeboller – Alt sammen Georgs livretter. Dog var der ingen østers, for det mente Søren Tscherning trods alt ikke, at stemningen passede til.

Jacob Fischers trio lagde en blød jazzet stemning over selskabet, og anekdoter og minder stod i kø ved de mange borde, inden Søren Tscherning igen tog ordet og fortalte om alle Georgs passioner. Om at han var en mand, der holdt lige så meget af at være på en byggeplads som på restaurant Kong Hans. Og ikke mindst hans forhold til de store maskiner.

- Georg ELSKEDE gravemaskiner, sagde Søren Tscherning og nævnte, at faderen også elskede klistermærker, så der faktisk burde have været Dr.Hug-klistermærker på kisten.

Ved bordene summede historierne mest om en erhvervsleder, som i en film, talrige fladskærme viste, erklærede, at: ”Budgetter ligger mig fjernt”. Og en driftig iværksætter, som mente, at kroner og øre kun var tal, og at man derfor ikke burde bekymre sig om dem.

Bestyrelsesformand og mangeårig ven af familien, Birgitte Arnfred, måtte stoppe i sin tale adskillige gange af følelsesmæssig overbelastning, og ved bord ét gav Sørens kæreste, ham endnu et kram.

Georg Tscherning udåndede på Hillerød Hospital og stedes til hvile på kirkegården ved Ugerløse Kirke, ved siden af sin kone, Ulla, der også fik en kærlig hilsen med fra sin søn på denne dag:

- Giv mor et kys, sagde Søren Tscherning som farvel til sin far.

Gå tilbage