Det sker
  • Entreprenør Klaus Bodilsen fejret i Tscherning

Entreprenør Klaus Bodilsen fejret i Tscherning

Den mangeårige entreprenør og nedrivningsspecialist Klaus Bodilsen fyldte 60 år 1. juli.


Klaus fungerede i mange år som Georg Tschernings højre hånd, kunne i 2018 fejre sit 25-års jubilæum hos Tscherning, hvor han stadig er en af hovedkræfterne i firmaets nedrivningsafdeling.

Grundet den aktuelle situation med Covid-19 blev den runde dag fejret med en begrænset reception for kolleger og de allernærmeste i Tschernings hovedsæde på Guldalderen i Hedehusene, hvor Klaus’ store indsats i firmaet igennem mange år blev understreget af adskillige taler.

Fødselaren og firmaet takker for al opmærksomhed og lykønskninger i forbindelse med fødselsdagen.

Blå Bog:
- Klaus Bodilsen, født 1. juli 1960
- Udlært Tømrer i 1981
- Ansat i Tscherning 1. oktober 1993
- Medejer i Tscherning i 2003
- Gift med Lisbeth, og har to døtre; Linette og Kamilla, der begge er så godt opdraget, at de også er i bygge- og anlægsbranchen.
- Bruger fritiden på at køre historisk motorsport i ind- og udland. Gerne i sin klassiske Ford Escort fra 1971.

Gå tilbage