Fra Ishøjbeton til Københavnerbænk

Da en erhvervsejendom i Ishøj skulle rives ned, endte den tunge beton ikke som vejfyld. Den blev til bænke og plantekummer i Københavns gader. Et eksempel på forberedelse til genbrug, hvor tunge betonelementer får nyt liv i en ny form i stedet for at blive knust.

Den nemme løsning ville have været at vælte bygningen og knuse beto¬nen til vejfyld – sådan ender langt det meste nedrivningsbeton i Danmark. Men ved totalnedrivningen af erhvervs-ejendommen på Industriskellet i Ishøj gik Tscherning en anden vej. I stedet for at betragte de massive betonelementer som affald, blev de behandlet som det, de i virkeligheden er: færdige, bærende komponenter med masser af liv tilbage i sig.
Opgaven blev løst som én tæt integreret nedrivnings- og anlægsentreprise. Nedrivningsholdet og Total Diamanten stod for en kontrolleret, selektiv nedtagning, hvor bygningens TT-dækelementer blev frigjort hele – så de kunne tages ud med deres strukturelle styrke i behold. Derfra blev betonen skåret til på præcise mål og overdraget til anlægsholdet, der stod for den designmæssige transformation.

 

Genfødt i byrummet

Resultatet er til at tage og føle på; gamle TT-dækelementer er blevet genfødt som robuste plantekummer og som en nyfor­tolkning af den klassiske københavnerbænk – rå industribeton mødt af grønt træ og planter. Fra maj til oktober 2026 indtager kummer og bænke seks gader i København, hvor forbipasserende kan sætte sig på beton, der for kort tid siden var en bygning i Ishøj. Ved at omdanne elementerne til nye byrumsmøbler – frem for at knuse dem og producere nye – sparer projektet miljøet for store mængder procesenergi og CO₂. Det er forskellen mellem genbrug og nyttiggørelse, gjort helt konkret.

Industriskellet er i det små et billede på, hvor branchen er på vej hen: fra at spørge “hvordan kommer vi af med det her?” til at spørge “hvad kan det blive til?”.

 

”I stedet for bare at vælte bygningen og knuse beto­nen frigjorde vi de gamle TT-dækelementer i hele stykker. At se de rå industrielementer stå ude i byrummet som færdige plantekummer og bænke – det er det ultimative bevis på, hvad forberedelse til genbrug kan levere.”

Tue Hvass, projektleder, Tscherning A/S

TT-elementer bliver til ny Københavnerbænk Læs mere om genbrug hos Tscherning
Fra Ishøjbeton til Københavnerbænk

Totalnedrivning, anlæg og Total Diamanten (bore/skære)

2025-2026

V8 Construction

Sophienberg

Industriskellet, Ishøj

20-22 TT-dækelementer frigjort og omdannet til plantekummer og nyfortolkede Københavnerbænke

Udtagning af hele bygningskomponenter, der forberedtes til genbrug i ny form som byrumsmøbler – frem for nedknusning
Spørgsmål? Vi hjælper gerne!

Ring til os på +45 7020 7050, eller udfyld formularen – så vender den rette medarbejder tilbage til dig hurtigst muligt.