01
Ned
rivning

Fra kirurgisk indgreb til totalrydning

Tscherning er ikke blot blandt de bedste, når det gælder miljø og kvalitet indenfor selektiv kontrolleret nedrivning. Vi er også specialister i opgaver, hvor andre giver op.

Med vores tekniske baggrund og egne bygningsingeniører ved vi eksempelvis, hvornår man bør afstive blivende konstruktioner. Blandt andet derfor henter rådgivere råd og hjælp til beskrivelser og overslag hos os. Uanset opgaven har vi materiellet, mandskabet og erfaringen. Faktisk er vi blandt dem, der har flest maskiner og den største kapacitet i Danmark.

Kunsten at rive ned

Nedrivning er et seriøst håndværk, der kræver lige så meget ekspertise som at bygge op. Kunsten er at gøre det rigtigt og tage hensyn til miljø, naboer og medarbejdere. For at sikre det, har vi udviklet vores KMA-system, som du kan læse mere om under Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Med til kunsten hører også at sortere korrekt, så en maksimal genanvendelse af materialerne minimerer affaldsmængden og din udgift til bortskaffelse. Desuden er det en selvfølge for os at rydde op ind- og udvendigt både undervejs og inden aflevering.

Totalnedrivning

Uanset pladsforholdene – og om det er over eller under jorden – foretager vi kontrolleret nedrivning af kraftværker, industribygninger, boligblokke, parcelhuse, kældre eller komplette fabriksanlæg inklusiv produktionsanlæg. Skal vi rydde for fundamenter, kan du være sikker på, at vi gør det. Og vi efterlader terrænet ryddet, renset og planeret, klar til ny anvendelse. Ansøgninger om tilladelser og kontakten til myndigheder og rådgivere er vi også behjælpelige med.

Indvendig rydning

I forbindelse med ombygning, byfornyelse og renovering sørger vi for demontering og nedrivning af indvendigt inventar, gulvbelægning, loft, lette vægkonstruktioner, el, rør og ventilation m.m. I nogle tilfælde benytter vi robotter, fordi de løser opgaverne nemmere og hurtigere og samtidig minimerer støj-, støv- og sikkerhedsproblemer markant.

‘Kirurgisk indgreb’

Når det gælder isolerede indgreb i eksisterende konstruktioner, har Tscherning ekspertisen til at ændre, skære, nedbryde og fjerne. Vi arbejder både i beton og stål – og kan gøre det, mens bygningen er i funktion. Skal der udføres kirurgisk indgreb f.eks. i en kontorbygning, mens de ansatte stadig arbejder, sørger Tschernings metode og medarbejdere for, at vibrationer, støv- og støjgener er minimale. Kirurgiske indgreb omfatter bl.a. nedrivning af vægge, gennembrydning i etage-dæk, fjernelse af trapper og bankbokse.

Demontering af bygningsdele

Tscherning har den kunnen og erfaring, der skal til for at vurdere konstruktioner og risici, inden vi planlægger den konkrete demontering af bygningsdele. Vi kan demontere hele bygningsdele til genanvendelse, og vi ved, hvordan vi bevarer og håndterer delene bedst. Også når der er tale om flere sammenhængende dele. Tscherning har erfaring i at demontere stålkonstruktioner, betonelementer, tagkonstruktioner, kedler, turbiner, vinduespartier og facadeelementer.

Nedbrydning af stål- og anlægskonstruktioner

Broer, ramper, bunkers, jernbaner, havne og maritime konstruktioner over og under vandet. Vi har erfaring i at nedbryde det hele, akkurat som vi gør en del i nedskæring af stålkonstruktioner og i opbrydning af veje og belægninger m.m.

Oprydning efter skader

Hvad enten skaderne skyldes brand, storm eller vand, rykker vi hurtigt ud. Vi har altid materiel og mandskab klar og kan mobilisere på kort tid. Netop vores evne til at gribe hurtigt og rigtigt ind har vist sig at være mange penge værd, fordi det begrænser omfanget af skaderne og forhindrer følgeskader.

Nedrivning af forurenede bygninger

For Tscherning er forurenede bygninger ikke et problem. Vi har styr på reglerne og samarbejder med BST og Arbejdstilsynet. Derfor kan vi planlægge og udføre nedrivningen optimalt. Det gælder asbestsanering, rensning af bygningsdele, oprydning af efterladt procesaffald m.m.

Sprægning

Sprængning kan være det bedste værktøj uanset hvilken type nedrivning, der er tale om. Vi kan udføre sprængning selv eller i samarbejde med eksterne sprængningseksperter. Retningslinierne fra Dansk Sprængteknisk Forening følges naturligvis altid.

 

content/pdf-ikon.gifLæs mere i vores brochure om Specialnedrivning