02
Miljø
sanering

Skimmelsvamp

Vi ved, hvordan skimmelsvamp fjernes!

Hos G. Tscherning ved vi, at der er meget stor forskel på skimmelsvampe og hvordan de enkelte typer breder sig i vækstmateriale og bygningskonstruktioner. Svampesporerne kan fjernes ved at fjerne det materiale, som svampesporerne lever på. Derfor lægger vi altid vægt på at finde den rette metode, og ikke mindst det rette omfang, ved hver sanering af skimmelsvamp.

Selvom metoden varierer, er der altid fire grundtrin i en skimmelsanering:

  • Kilden til fugt skal fjernes
  • Bygningen/bygningsdelen skal udtørres, evt. ved hjælp af affugtere
  • Det materiale, der er inficeret med skimmelsvamp, skal fjernes
  • Alle overflader skal afrenses/rengøres

 

Lidt om skimmelsvamp

  • Skimmelsvamp spreder sig gennem luften ved hjælp af sporer. Skimmelsvamp er en samlebetegnelse for en naturligt forekommende gruppe af mikroskopiske svampe, der trives på fugtige steder, hvor øvrige vækstbetingelser som temperatur og vækstmateriale, fx træ, er til stede.
  • Skimmelsvamp kan opstå i alle bygninger.
  • Skimmelsvamp kan være yderst sundhedsfarlig. Svampene frigiver stoffer, der kan fremkalde bl.a. træthed, hovedpine og åndedrætsbesvær samt resultere i astma og vedvarende allergi.
  • Skimmelsvamp viser sig som regel som grønne, sorte, brune eller hvide pletter og skjolder, der ofte har en lodden overflade. Svampene lever på steder, der kan være svære at opdage og komme til.

 

Sådan gør vi

Vi fjerner skimmelsvamp, så det ikke påvirker mennesker eller forurener det omgivende miljø.
Derfor følger en skimmelsanering i store træk de samme retningslinjer som anvendes ved asbestsanering:

  • Etablering af velfærdsforanstaltninger med bl.a. opstilling af miljøvogn
  • Sanering for skimmelsvamp skal udføres helt afskærmet fra det omgivende miljø og er således et arbejde, der kræver grundighed i planlægning og forberedelse
  • Saneringen sker bl.a. ved at etablere en lufttæt indeslutning og etablering af slusesystemer for adgang til arbejdsområdet.
  • Der skal etableres særligt filtreret ventilation, hvor der skabes undertryk i arbejdsområdet.
  • Materiale inficeret med skimmelsvamp skal nedpakkes i tæt, forseglet emballage og bortskaffes til godkendte modtagestationer eller direkte til forbrænding.
  • Arbejdet skal udføres med fuldt værneudstyr med heldragter og åndedrætsværn med luftforsyning.


Med G. Tschernings helhedsorienterede, faglige og specialiserede tilgang til miljøsanering planlægger, identificerer og afgrænser vi opgavens omfang. Alle involverede medarbejdere fra sanitører til projektleder er specialuddannet til netop den type saneringsarbejde, de udfører.
Alle vores sanitører kan således også identificere skimmelsvamp. Hermed reduceres muligheden for at inficerede områder overses.

G. Tscherning udfører altid som minimum en skimmelsanering i overensstemmelse med gældende love og regler, og vi følger gældende retningslinjer og Arbejdstilsynet vejledninger for fjernelse af skimmelsvamp. Opgaven udføres altid i et tæt samarbejde med kunden og de relevante myndigheder.

Vi afslutter alle opgaver med at dokumentere det udførte arbejde og tilbyder naturligvis aptering og indbygning af nyt materiale, hvor dette er fjernet.

Hos G. Tscherning har gennem mange år saneret skimmelsvamp på mange forskellige lokationer og under mange forskellige forhold.
Vi har udviklet vores eget udstyr og metoder for at sikre, at arbejdet altid udføres optimalt og beskytter mennesker og miljøet bedst muligt.
G. Tscherning A/S deltager aktivt i den løbende forbedring og udvikling af retningslinjerne for saneringsarbejdets udførelse samt i udvikling af nye værktøjer, teknikker og sikkerhedsprocedurer.
Hvis det ønskes, kan vi tilbyde at foretage fugtmålinger, screening af bygninger, prøvetagning til analyser for skimmelsvamp samt udarbejde handlingsplaner, opfølgende kontrol og rapporter.
 

Udvalgte referencer

  • Politikens Hus
  • Tivoli
  • Østre Landsret
  • Boliger, Ågerupvænge i Roskilde
  • Hellig Kors Kirke i Jyllinge

CASE: Timotheus Kirken i Valby

Skimmel i kælderen – En sag fra vores hverdag

Kælderen i Timotheus Kirken i Valby havde været oversvømmet i forbindelse med et skybrud og måtte renoveres. Denne renovering indeholdt en skimmelsanering, som vi bød på og vandt.

Saneringen i kælderen skulle gennemføres så optimalt som muligt og med metoder, der gjorde det muligt at benytte kirken, mens arbejdet stod på. Vi dannede os derfor et overblik over omfanget af skimmelsvampen og fandt frem til den optimale saneringsmetode: En kombination af fjernelse af puds, afvaskning af overfladen med Rodalon og en afrensning efter Tørdamp metoden.

Tilbage / Miljøsanering