02
Miljø
sanering

PCB

Vi fjerner altid PCB så det ikke påvirker mennesker eller forurener det omgivende miljø

PCB regnes som farligt affald og saneringen skal altid udføres helt afskærmet fra det omgivende miljø. Arbejdet kræver derfor grundighed i planlægningen og forberedelse. Med vores faglige og specialiserede tilgang, planlægger, identificerer og afgrænser vi opgavens omfang, herunder evt. tage prøver af de tilstødende materialer. Saneringen sker ved at etablere en lufttæt indeslutning og etablering af slusesystemer for adgang til arbejdsområdet. Der etableres særligt filtreret ventilation hvor der skabes undertryk i arbejdsområdet og, der anvendes punktsug ved værktøj og andre tiltag for at kontrollere PCB-afgasningen og -spredning. PCB-holdigt affald nedpakkes altid i lukkede og forseglede beholdere, og bortskaffes til NORD (tidligere Kommune Kemi) eller godkendte modtagestationer. Arbejdet udføres med fuldt værneudstyr i heldragter og åndedrætsværn med særlige filtre og luftforsyning, samt alle lovpligtige velfærdsforanstaltninger (fx Miljøvogn).

Derfor er alle vores involverede medarbejdere, fra sanitører til projektleder, specialuddannede og certificerede til netop denne type saneringsarbejde. Ved beslutning om indgriben og fjernelse af PCB udfører vi som minimum altid PCB-saneringen efter følgende retningslinjer:

  • I fuld overensstemmelse med gældende love og regler.
  • Iht. Dansk Asbestforenings og Arbejdstilsynets vejledninger for fjernelse af PCB.
  • I et tæt samarbejde med de relevante myndigheder.
  • Vi kontrollerer arbejdet løbende med udførelseskontrol.
  • Afslutter altid opgaverne med at dokumentere det udførte arbejde.

 

Fakta:

PCB – Polyklorerede Biphenyler – er en gruppe kemiske forbindelser, som er meget miljø- og sundhedsskadelige. PCB blev brugt i mange byggerier i 1960-70’erne, men blev endeligt forbudt i Danmark i 1977. Særlig anvendelse i kabler var dog tilladt indtil 1986.

PCB er yderst sundhedsfarligt for mennesker og dyr og kan optages i kroppen via munden, indånding og huden. PCB er hormonforstyrrende og kan eksempelvis påvirke forplantningsevnen. PCB spredes meget let til de omgivende materialer og miljø. Internationalt regnes PCB som et stort miljøproblem.

PCB er især blevet brugt som brandhæmmende og blødgører. Det findes fortrinsvis i fuger, termoruder, maling, elektriske komponenter og oliefyldte kabler. Men PCB kan også findes i beton, gulvbelægninger og belysningsarmaturer. Derfor findes PCB i rigtig mange bygninger.

 

Vi har i gennem mange år saneret PCB på mange forskellige opgaver og under mange forskellige forhold. Sanering af PCB er et område i konstant udvikling hos G. Tscherning A/S. Vi sætter en ære i, at følge med i nye ideer og teknikker, og har udviklet vores eget specialudstyr og metoder for at sikre, at arbejdet altid udføres optimalt og, beskytter mennesker og miljøet mest muligt. G. Tscherning A/S deltager aktivt i den løbende forbedring og udvikling af retningslinjerne for arbejdets udførelse, udvikling af nye værktøjer og teknikker og sikkerhedsprocedurer. Vi samarbejder derfor med SBI og Teknologisk Institut og andre førende eksperter, og deltager aktivt i arbejdet hos Dansk Asbestforening samt andre interesseorganisationer. Hvis det ønskes kan vi derfor også tilbyde, at foretage undersøgelser og identificering af PCB i bygninger og installationer, at tage prøver til laboratorieanalyse, opfølgende kontrol og, at udarbejde rapporter og handlingsplaner.

 

content/sanering_bly.jpg

 

CASE: Skt. Lukas Hospice

PCB-sanering "i det skjulte" – en sag fra vores hverdag

Under en større renovering af Skt. Lukas Hospice konstaterede entreprenøren, at der var PCB i fugerne omkring vinduerne og ved sålbænkene. Entreprenørvirksomheden B. Nygaard Sørensen A/S var klar over, at det krævede ekspertise at håndtere PCB korrekt og tilkaldte os.

Der var af gode grunde ikke taget højde for PCB-saneringen i tidsplanen, og de øvrige håndværkere stod klar til at rykke ind. Samtidig skulle hospice fungere sideløbende med saneringen. Vi valgte derfor at dække stilladset ind i net, så brugerne af hospice ikke blev skræmt af vores sanitørers ”rumdragter”, og løste tidsudfordringen med lange arbejdsdage i godt samarbejde med entreprenøren.

Udvalgte referencer

  • DSB Godsterminal
  • Tjæregade (Leman)
  • Herfølge skole
  • Farum Midtpunkt (KAB)
  • Borup skole
  • Fiskens kvarter I Albertslund
  • Blåkilde centret i Høje Taastrup
  • Falkenborgskolen i Frederikssund.

Tilbage / Miljøsanering