02
Miljø
sanering

Vi fjerner asbest

Metoder

Vi fjerner asbest så det ikke påvirker mennesker eller forurener det omgivende miljø. Asbestsanering skal udføres helt afskærmet fra det omgivende miljø, og er således et arbejde, der kræver grundighed i planlægning og forberedelse. Med vores helhedsorienterede faglige og specialiserede tilgang, planlægger, identificerer og afgrænser vi opgavens omfang. Saneringen sker bl.a. ved at etablere en lufttæt indeslutning og etablering af 2-kammerslusesystemer for adgang til arbejdsområdet. Der etableres særligt filtreret ventilation hvor der skabes undertryk i arbejdsområdet. Asbest skal nedpakkes i tæt og forseglet emballage, og bortskaffes til godkendte modtagestationer. Arbejdet skal udføres med etablering af velfærdsforanstaltninger (Miljøvogn) og fuldt værneudstyr i heldragter og åndedrætsværn med luftforsyning.

Derfor er alle vores involverede medarbejdere, fra sanitører til projektleder, specialuddannede og certificerede til netop denne type saneringsarbejde. Alle vores sanitører kan således også identificere en asbestrisiko – inden den bliver til en egentlig forurening pga. forkert omgang med materialet. Vi udfører som minimum altid asbestsanering i fuld overensstemmelse med gældende love og regler, Dansk Asbestforenings og Arbejdstilsynet vejledninger for fjernelse af asbest, og i et tæt samarbejde med de relevante myndigheder. Vi afslutter altid opgaverne med at dokumentere det udførte arbejde.

Vi har i gennem mange år saneret asbest på mange forskellige opgaver og under mange forskellige forhold. Vi har udviklet vores eget specialudstyr og metoder for at sikre, at arbejdet altid udføres optimalt og, beskytter mennesker og miljøet mest muligt. G. Tscherning A/S deltager aktivt i den løbende forbedring og udvikling af retningslinjerne for arbejdets udførelse, udvikling af nye værktøjer og teknikker og sikkerhedsprocedurer. Vi samarbejder med de førende eksperter og, deltager aktivt i arbejdet hos Dansk Asbestforening. Hvis det ønskes kan vi derfor også tilbyde at foretage asbest screening af bygninger og installationer, at tage prøver for analyser af asbest, opfølgende kontrol og, at udarbejde rapporter og handlingsplaner.

Fakta:

Asbest er et naturligt forekommende mineral, som har nogle særligt gode egenskaber med bl.a. resistens overfor varme og brand. Brug af asbest blev delvist forbudt i 1972, men først i 1986 indtrådte et generelt forbud.

Asbest er yderst sundhedsfarligt, fordi det kan spalte sig til meget små fibre, der kan holde sig svævende i stille luft i flere døgn. Fibrene kan trænge dybt ned i især lungerne og forårsage kræft eller asbestose.

Asbest findes især i isoleringsmaterialer, men har været brugt i stort set alle materialer indenfor byggeindustrien, fx til brandsikring, tagplader, gulvbelægning m.v. Derfor findes asbest i rigtig mange bygninger.

 

content/udvendig-asbestsanering-4small.jpg

 

CASE: Møllegården

Under en omfattende ombygning og renovering af plejehjemmet Møllegården i Bagsværd blev der fundet asbestholdige eternitplader. Entreprenøren, B. Nygaard Sørensen A/S, tilkaldte os – desværre først efter, at en del plader var blevet fjernet uden forholdsregler overfor asbest. Derfor måtte vi starte med at gøre alle arbejdsområder og byggematerialer rene for fibre, og asbestsaneringen blev en omfattende sag.
På grund af en stram tidsplan arbejdede vores sanitører lige foran de øvrige håndværkere. Det satte ekstra store krav til renheden af områderne. Vi startede derfor med at gøre rent på et større område, hvor håndværkerne kunne starte og gjorde derefter rent på små områder ad gangen. På den måde havde håndværkerne hele tiden både plads og materialer at arbejde med. For at styre denne måde at arbejde på, holdt vi planlægningsmøder hver dag – i et tæt samspil med entreprenøren.

Udvalgte referencer

  • Nationalbanken
  • IBM
  • Glostrup hospital
  • TDC land- og bycentraler (Sjælland og Jylland)
  • Bazargrunden på Nørrebro

Tilbage / Miljøsanering