Referencer
  • Ramblaen på Novo Nordisk
  • Ramblaen på Novo Nordisk
  • Ramblaen på Novo Nordisk
  • Ramblaen på Novo Nordisk

Ramblaen på Novo Nordisk

Tscherning står bag Den Hvide Rambla, der bugter sig gennem parken frem til hovedindgangen ved Novo Nordisk nye hovedsæde, blev nomineret til In-SituPrisen 2015. Ramblaen – også kaldet “Den Hvide Rambla” – er udført i egenproduktion med fast sjak på fire struktører.

Den er udført som en stor, sammenhængende betonplade på ialt 1.000 m2. Alle 61 felter er først håndglittet, hvorefter over halvdelen af dem er kostet, somme tider i flere retninger i samme felt.

Defilationsfuger er fravalgt – i stedet er alle felter støbt helt op af hinanden med store krav til præcise afslutninger og niveauarbejde. Kanterne langs Ramblaen har skiftevis lige kanter og organiske bugtninger afsluttet i komplicerede 45 graders vinkler. Der er desuden støbt plantehuller og special-fremstillede plinte, som ansatte og besøgende kan hvile på.

Alle arbejder er udført i opvarmet telt grundet vinterkulden. Blandt de store udfordringer har været en armering stærk nok til at undgå revner. Derfor har en ekspert været tilknyttet projektet for at beregne tilstrækkelig kraftig armering.
G. Tscherning A/S har på byggeriet desuden udført 2.100 m2 underlag til skiferbelægning ved indgange.

En lang række håndbyggede forme og forskalninger samt tålmodighed og håndværk udført med en innovativ tilgang til opgaven har sikret en meget høj finish i alle detaljer.

Kontakt os på itkom@tscherning.dk for en fuld reference.

FAGENTREPRISE
Projektperiode: 
December 2013 - April 2014

Bygherre: 
Novo Nordisk A/S

Rådgiver: 
SLA Landskabsarkitekterne A/S

Hovedentreprenører: 
Skælskør Anlægsgartnere
MT Højgaard A/S 

Adresse:
Bernstorffsgade 37-39, 1577 København V

Gå tilbage