Projekter
  • Rigsarkivet
  • Rigsarkivet
  • Rigsarkivet
  • Rigsarkivet
07 / 01 / 2016

Rigsarkivet

35.000 etagemeter. 60.000 ton beton. Og Danmarks på daværende tidspunkt største entreprisesum for en nedrivning. Det var et stort projekt at bane vej for Rigsarkivets byggeri på Kalvebod Brygge.

Opgaven med at bane vej for Rigsarkivets nye magasiner på Kalvebod Brygge i København var så stor, at G. Tscherning A/S slog sig sammen med Villy C. Petersen A/S i samarbejdet Scandinavian Demolition Company Aps (SDC) for at have mandskab og især maskiner nok.
Projektet bestod i miljøsanering (asbestsanering og PCB) og nedrivning af DSB’s godsbanegård, P-dæk mv.

Undervejs bad hovedentreprenøren om udførelse af en større ekstraopgave, nedrivning af tvillingen til den endnu eksisterende DSB-hovedbygning, hvilket blev udført uden at rykke tidsplanen.

Projektets placering bød på flere udfordringer, bl.a. fordi de 500 arbejdspladser i DSB-bygningen op af pladsen skulle opretholdes projektet igennem.
Ekstra forsigtighed var også nødvendig, da nedrivningen foregik op af DSBs kommandocentral, der styrer al togtrafik i Danmark.

Arbejdet stillede desuden store krav til koordinering grundet placeringen midt i hovedstaden tæt ved centrale veje og ikke mindst baneanlæg. Hele projektet foregik derfor med strenge minimumskrav til støv, støj og vibrationer og under nøje kontrol af eksterne måleeksperter.

G. Tscherning A/S overtog i 2014 Villy C. Petersen A/S. Vi er glade for, at de bærende kompetencer fra SDC-samarbejdet fortsat arbejder hos G. Tscherning A/S.

Byggeleder Peter Mytting Hansen, Per Aarsleff A/S:  Det har været rigtig positivt. Nu kan man ikke sammenligne projekter, for der er forskellige forhold hver gang, men Villy C og Tscherning er nogle af de bedste underentreprenører, jeg har arbejdet sammen med.

Læs mere om projektet her

Gå tilbage