Projekter
  • Projekt: Købmagergade
25 / 01 / 2016

Projekt: Købmagergade

Tscherning udførte jord- og forsyningsarbejdet, da den omfattende renovering af Købmagergade fandt sted i 2010-12. Det krævede logistisk fokus at udføre en renovering på så travl en plads. Men det hjælper, når man kan udføre størstedelen i egenproduktion med erfarne folk.

Brolæggeren er ikke den eneste, der skal i arbejde, når der skal lægges 3 millioner granitsten. Slet ikke når stenene skal lægges på et af Københavns travleste indkøbsstrøg. Kloakker og forsyning skal ordnes, fremtidssikres og forberedes til nyt udstyr, der kræver strøm, vand og afløb, mens folk og maskiner alligevel er i jorden. Og bundforholdene skal være i orden, så belægningen kan ligge pænt og lige mange år frem. G. Tscherning A/S udførte jord, kloak- og forsyningsentreprisen på den store renovering omfattende velkendte gågader og pladser som Kultorvet, Hauser Plads, Frederiksborggade og Købmagergade fra Nørreport Station til Højbro Plads. Det samlede areal, der skulle renoveres, var på 18.000 m2 fordelt på 745 m gågade og to store torve. Opgaven bestod i rydning af bl.a. rydning af eksisterende belægning, bundopbygning med omfattende kloak-, forsynings- og betonarbejder samt fjernelse af forurenet jord. For at genere erhvervsliv, trafik og ikke mindst de 100.000 mennsker, der dagligt færdes i gaden, mindst muligt, foregik alt arbejde i ganske små etaper, så der projektet igennem, også i turistsæsonen og ved juletid, var størst mulig passage. Koordinering, kommunikation og samarbejde med øvrige entreprenører og egne UE’er krævede derfor stort dagligt fokus. Området og ikke mindst jordforholdene er af stor interesse for arkæologer, hvilket betød ekstra opmærksomhed for Tschernings erfarne maskinførere og struktører, der ikke blot skulle manøvrere på smalle steder, men også holde øje med kulturarv. Tscherning udførte opgaven til tiden med op til 15 egne folk på pladsen dagligt.

 

Gå tilbage