Projekter
  • Jacobsens Have
  • Jacobsens Have
  • Jacobsens Have
  • Jacobsens Have
08 / 01 / 2016

Jacobsens Have

Efter udførelse af jord-, kloak- og betonentreprisen på nybyggeriet Jacobsens Have 17 i Valby for V8 Construction, krydsede Tscherning over vejen for at gå i gang med stort set samme arbejde på byggeriet Jacobsens Have.

Med valget af G. Tscherning til de tre entrepriser (jord, kloak og beton) på Jacobsens Have fik CASA A/S sit ønske om ressourcebesparelse på byggeledelsen opfyldt. Mere end halvvejs gennem projektet oplever CASA A/S ligeledes en entreprenør og et team, der indgår proaktivt i samarbejde, granskning og tilstødende udfordringer.

Jord og kloak: Udgravning til P-kælder med selvbærende rampe og fjernelse af 35.000 ton delvist forurenet jord. Kloak under bundplade. Installationer omkring kælder.
Beton: Støbning 4.200 m2 vandtæt bundplade, terrændæk og nedhængte elevatorgrupper. Montage af sokkelelementer ifm murerarbejde og in-situstøbning af selvbærende rampe med vandreservoir. In-situstøbning af indskudte dæk i samarbejde med elementmontør.

Beliggenhed i område med byudvikling op af Ny Ellebjerg Station med trafik, boliger, studerende og andre byggepladser tæt omkring pladsen, derfor betydelige krav til koordinering og kommunikation.
Udføres på stram tidsplan i egenproduktion med op til 30 egne folk på pladsen dagligt.

Nidal Al-Asadi, projektchef, CASA A/S:
Der er en positiv dialog på pladsen og en lyst til at løse udfordringerne. Vi har en ret stram tidsplan, og konkret havde vi en udfordring med at få in-situstøbningen klar på etageadskillelserne, så elementmontagen kunne fortsætte. Her gik Anders og hans formænd ind og hjalp med at finde en plan B og nogle gode løsninger, så vi ikke blev forsinket. Den fulgte vi og er nu tilbage på tidsplanen. God dialog giver også god kvalitet.

Læs mere om projektet her

Gå tilbage