Det sker
  • G. Tscherning: Det bæredygtige byggeri vinder frem

G. Tscherning: Det bæredygtige byggeri vinder frem

Tredobbelt certificering og et konstant fokus på en sammenhængende kommunikation – det er nogle af de midler, entreprenør- og nedrivningsvirksomheden Tscherning bruger for at opretholde sin markant samfundsansvarlige virksomhedsprofil og nedbringe ulykker i en branche, der traditionelt har mange af dem.

Af: Astrid Sofie Friis

Ulykkesantal næsten halveret 

- Vi er næsten nede på halvdelen af ulykker i forhold til resten af branchen i Danmark. Vi arbejder konstant og målrettet med netop at nedbringe antallet af ulykker, og vi er naturligvis meget stolte af de flotte tal, fortæller Janne Ravensholt, kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøchef hos Tscherning, og fortsætter: I Tscherning ønsker vi, at alle vores gode kollegaer oplever, at de er del af en virksomhed, hvor socialt ansvar og arbejdsmiljø gennemsyrer alt, hvad vi fortager os. Det gør, at vores kunder oplever det samme, når de møder os ude på byggepladserne. 

Kulturforandring gennem kommunikation og digitalisering

- Det skarpeste værktøj, vi har, er vores kultur. Vi arbejder dedikeret med dialog, uddannelse og træning, bl.a. via vores tiltag Tscherning Akademiet, hvor vi til stadighed sikrer, at formænd, sjakbajser og projektledere opretholder de rette værktøjer og kompetencer, så de fortsat er gode ledere og produktionsfolk og kan gå foran med et godt eksempel. På Akademiet får de også vores Tscherning-kultur ind under huden. 

- Det er alfa og omega, at et budskab ikke bare bliver modtaget – det skal også forstås. Både internt medarbejderne imellem og blandt vores samarbejdspartnere på byggepladsen, fortæller Janne Ravensholt. Dette sker ved hjælp af skriftlig information, dialog og genbesøg på byggepladser samt med e-learning. 

- Vi har rigtig mange gode medarbejdere her i Tscherning, som sammen og hver for sig er blevet endnu bedre til at undgå ulykker. Det skyldes primært kulturtransformationen og det, at vi bruger kommunikation som et vigtigt element til at understøtte dette. Vi logger og dokumenterer alt med relevante it-værktøjer, og det er enormt effektivt, at vi kan videndele på tværs af vores mange projekter. Fra ledelsen til den enkelte medarbejder på byggepladsen når vi langt med vores kommunikationsværktøjer, herunder flere forskellige apps, der gør kommunikationen mere tilgængelig, produktionsdirektør Rune Holm Madsen. 

Alt registreres og dokumenteres elektronisk 

Dokumentationen spiller ligeledes stor rolle, når det gælder og miljøsanering, som også beskæftiger sig med:

- Det er vigtigt at dokumentere. Når vi siger, at vi bortskaffer en række materialer, så skal vi jo også vise, at vi gør det. Så vi tager billeder af alle bygningsdele og dokumenterer i i-kontrol, og vi findeler og fjerner miljøfarlige stoffer korrekt. Vores arbejde er meget systematisk, og vi sørger for at gøre alt i den rigtige rækkefølge med den rigtige metode, fortæller Janne Ravensholt og supplerer: 
- Genanvendelsesprocenten på vores nedbrydning er over 85 pct. Vi skal skåne miljøet så meget, vi kan, og den cirkulære økonomi er meget vigtig for os.

Grønt blod i årerne

Hos Tscherning har medarbejderne grønt blod i årerne. Det føres ifølge Janne Ravensholt hele vejen ned gennem organisationen fra direktøren, der både er en ildsjæl og en foregangsmand på det grønne og bæredygtige område.
Tscherning er en virksomhed, man er stolt af at være ansat i. Rent fysisk har Tscherning også en grøn profil, der ses på bl.a. beklædning og maskiner. Sammen med samfundsansvaret er den grønne profil en stor del af virksomhedens varemærke og det, der danner grundlaget for et bæredygtigt købmandskab i fremtiden.

Kvalitet, miljø og arbejdsmiljø

Tscherning var de første i branchen, der blev certificeret i miljø, arbejdsmiljø og kvalitet samtidig. Det er 15 år siden. Virksomheden har alle de relevante og nyeste certificeringer inden for områderne og har ligeledes opnået FN-målene for CSR. Et stort ansvar, som det er vigtigt for Tscherning at leve op til. I dag er flere af virksomhedens konkurrenter også med på den bæredygtige bølge.
- Bæredygtigt byggeri vinder frem, og flere af vores kunder efterspørger specifikt vores grønne profil. Det betyder vi agerer grønt, også selvom den del af vores ydelser ikke bliver efterspurgt. Det er en indgroet del af vores DNA, og vi vil gerne være med til at sætte standarden, slutter Janne Ravensholt.

Gå tilbage