Det sker
  • Tscherning ansætter ny produktionsdirektør

Tscherning ansætter ny produktionsdirektør

Pr. 1. marts 2018 oprustede G. Tscherning A/S ledelsen med en ny produktionsdirektør, der skal stå i spidsen for produktionen samt salg og tilbud indenfor nedrivning, anlæg, miljøsanering og maskinudlejning.

Rune Holm Madsen kommer fra en stilling som produktionsdirektør i NCC’s egenproduktions enhed, Beton & Råhus, hvor Rune har været ansat i 16 år. Rune har blandt andet beskæftiget sig med tilbud, produktion- og projektledelse igennem sin karriere og har stået i spidsen for nogle af NCC’s største beton- og råhus entrepriser, såsom opførsel af Bella Sky ved Bella centeret.

Rune er uddannet ingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus og har en bachelor indenfor ledelse. I fritiden nyder Rune at bruge tid med familien, som består af Annette og deres tre børn samt holde sig i form med cykel- og løbeture.

G. Tscherning A/S’s ansættelse af Rune er en del af en større ledelsesmæssig og organisatorisk omstrukturering, som skal understøtte den fortsatte vækst og udvikling af virksomhedens produktion og som skal sikre vækst og synergi på tværs af produktionsområderne nedrivning, anlæg og materieludlejning.

I 2017 genindtrådte Søren Tscherning som administrerende direktør, og tidligere administrerende direktør, Søren Refsgaard forlod virksomheden, mens entreprenør og leder af nedrivningsområdet Klaus Bodilsen indtrådte i stillingen som teknisk direktør med henblik på at fortsætte og udvikle Tschernings fagligt høje og miljørigtige opgaveløsning.

Jeg glæder mig til at få Rune med ombord hos Tscherning, så vi kan fortsætte med at styrke og udvikle de enkelte forretningsområder samt skabe endnu mere synergi imellem dem, og derved tilbyde vores mange kunder en større samlet pakke” udtaler Søren Tscherning.

Gå tilbage