Nyheder
  • Miljøsanering og nedrivning i den helt store stil
15 / 04 / 2016

Miljøsanering og nedrivning i den helt store stil

Sammen med NCC har Tscherning taget hul på en af danmarks største renoveringsopgaver

Med støtte fra Landsbyggefonden investerer Albertslund Boligselskab i de kommende 3 til 4 år, mere end 800 millioner kroner i at renovere gårdhusene i Afdeling Syd, der består af godt 500 slidte boliger med dårligt indeklima og et alt for stort energiforbrug.

Kontrakten på hovedentreprisen med NCC blev underskrevet kort før jul, og i starten af april tog Tscherning, som underleverandør til NCC, fat på arbejdet med at miljøsanere og foretage de nødvendige nedrivninger i de 3 referenceboliger, som skal danne grundlag for hvordan resten af det omfattende projekt skal gribes an.

De 500 boliger i Afdeling Syd er blot første etape, og i slutningen af 2016 skal rådgiverne i gang med at projektere renoveringen af yderligere 500 boliger i området. Udførelsen af renoveringen i disse boliger planlægges til at begynde, når renoveringen af Afdeling Syd nærmer sig sin afslutning.

Gå tilbage